Vinteren er over os, og klubhuset er nu lukket. Brug kode til at komme ind i klubhuset - sæt IKKE noget i klemme i døren, den skal være lukket. I løbet af denne uge lukkes der for vandet, hvilket betyder, at man IKKE kan bade/gå på toilet/koge vand til kaffe etc. - når vandet lukkes, skrives det ud. Køkkenet lukkes også, når vandet lukkes, og det vil derfor ikke længere være muligt at købe drikkevarer fra køleskabet efter lukning af vandet.
Til jer der spiller på banerne i løbet af vinteren - SLUK LYSET, NÅR I FORLADER ANLÆGGET. Næste hold må selv tænde for lyset - det er spild af penge, at lyset står og brænder til ingen nytte, og det er også til gene for naboerne, at der er lys og ingen på anlægget...
Til jer der ikke spiller udendørs i løbet af vinteren - vi ses til næste forår - og måske til GF den 29. januar 2026?