Intern puljeturnering 2024 i ALTS

17. april 2024 14:27 , af Anni Veje Henriksen

Hvis du ønsker kamptræning og muligheden for at møde nye spillere fra klubben, er dette initiativ relevant for dig.
Turneringen:

Turneringen er åben for alle, og organiseres i puljer der består af 4 spillere i hver. Vi opretter så mange puljer som muligt, så flest muligt kommer til at spille mod spillere på deres eget niveau. En pulje spilles i en kort periode. Alt efter resultaterne rykker spillere op eller ned så nye puljesammensætninger oprettes

Gruppespillet starter den 1. dag i perioden, hvor man spiller single mod de tre andre i puljen. Turneringen forventes at løbe i maj, juni, juli-august, september osv., hvilket altså giver 6 kampe i løbet af de kommende to måneder. (Bemærk, at vores klubmesterskab starter efter sommerpausen i august.)

Kampene spilles bedst af 3 korte sæt til 4, hvor 3. sæt afvikles som match tiebreak. Står det 4:4 i et sæt, spiller man en tiebreak til 7.

Spillerne sørger selv for reservation af bane samt bolde. Ved at spille Først til 4 kan kampenen som regel afvikles på en time.

Tilmelding:
Tilmeld dig ved at sende en e-mail til Michael Koch på michaelkochaarhus@gmail.com og opret en brugerprofil på dtf.tournamentsoftware.com (se https://tennis.dk/spiller/ranglister/tournament-software/ for information om oprettelse af brugerprofil).

Fristen for tilmelding er den 30. april. Første runde starter den 1. maj.

Ved tilmelding, opgiv venligst navn, mobil, mail og spillerniveau:
A: Turneringspillere
B: Spillere der kan placere bolde rundt på banen
C: Forholdsvis nye spillere

Organisation – DTF tournamentsoftware:
Efter en succesfuld start med puljeturneringen sidste år, bliver vi mere professionelle i år og bruger DTF Tournamentsoftware. Vi opretter en ”Box Ladder” i DTF-systemet, så det er vigtigt, at du opretter en brugerprofil på dtf.tournamentsoftware.com. Efter din tilmelding hos mig og oprettelsen af en brugerprofil, inddeler vi spillerne ud fra spillerniveau i puljerne, og I kan indtaste jeres resultater i systemet. (Bemærk: Resultaterne bliver offentligt tilgængelige.)

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Mvh Michael

AARHUS C Vejrudsigt