Kære medlemmer,
Den årlige klargøringsdag bliver i år lørdag den 18. april i tidsrummet kl. 10-13, efterfulgt af standerhejsning kl. 13.30.
Vi håber, at mange af jer er klar til at give en hånd med for at ordne bruserum, toiletter, gøre køkken rent, ordne havemøbler/stille bænke frem på baner, potte nye planter i potter, male kugler, rense tagrender mm. Der er mange opgaver der skal gøres for at vi alle kan få glæde af vores skønne omgivelser på anlægget!
Opgaver fordeles af vores hus & anlæg mand i bestyrelsen - John Svensson, med kyndig hjælp fra Thomas Kehlet mfl. Kom og vær' med - der skal arbejdes, men det er samtidig en mulighed for at møde de andre medlemmer efter en lang vinter i dvale! Der vil til klargøringen være kaffe/te, et rundstykke og lidt let til frokost.
Til standerhejsningen vil der blive serveret grill pølser - "serveret" af grillmestrene Ambrosius & Henriksen - samt en forfriskning.
Bestyrelsen glæder sig til til at se friske medlemmer til klargøring og efterfølgende standerhejsning!